4. juli 1944:
Dagen hvor Aarhus var tæt på at eksplodere
En varm sommerdag, tirsdag den 4. juli 1944 klokken 13.47, indtraf den største eksplosion i byens lange historie. En lægter, der lå ved 10 meter-kajen i Sydhavnen, og som var ved at blive lastet med omkring 150 tons tysk ammunition, antændte, eksploderede og dræbte øjeblikkeligt 33 danskere. 12 af de dræbte var så ilde tilredte, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var også en 12-årige dreng, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen. Der døde også et aldrig oplyst antal tyskere. 250 aarhusianere blev såret, og ulykken medførte kolossale materielle ødelæggelser, da 2.000 granater blev spredt ud over byen i en radius på 1 km fra eksplosionsstedet. Rundt i byen blev 20.000 ruder knust. Kun held, snarrådige og heltemodige indsatser gjorde, at katastrofen ikke blev større.
Enorme skader
Skaderne var enorme, da lægterne (pram der transporterer gods oven på dækket) eksploderede, da et ukendt antal tyske marinesoldater og et aarhusiansk havnearbejdersjak var ved at omlade ammunition fra jernbanevogne til den tyske lægter. Krudt, kugler, granater og miner som skulle til Norge.
En anden lægter med 180 tons tysk ammunition - med samme modtager - blev slynget op på kajen og ramte en togvogn, der sprang i luften med sin last af sprængstoffer.
Tæt på.....
Det kunne være gået meget værre denne varme sommerdag. Hele det centrale Aarhus ville sandsynligvis være lagt i ruiner, hvis hele det tyske ammunitionslager i det nærliggende pakhus ved 10-meter kajen, en holdende togstamme med fuldt lastede togvogne og ammunitionsskibe- og lægtere også var sprunget i luften. Bl.a. lå det tyske ammunitionsskib ”Scharnörn” fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen. Skibet var lastet med yderligere 800 tons ammunition plus et hav af gasflasker. I alt var 3.000 tons ammunition samlet ved Sydhavnen.
Byens store gastank på gasværksgrunden i nærheden var der også gået ild i, hvilket kunne have haft katastrofale følger. Det blev undgået takket være nogle af denne dags
Årsagen til eksplosionen bliver formentlig aldrig opklaret.
Århus Stiftstidende kunne i 1994 i anledning af 50-året for katastrofen fortælle, at værnemagtens undersøgelser og udredninger om hændelsernes baggrund er forsvundet.
Censur
Da katastrofen skete i 1944, gav tyskerne kommunistiske sabotører skylden og indførte censur, så pressen ikke måtte skrive om katastrofen. Sandheden er nok, at ulykken var forårsaget af enten uforsigtighed ved omlæsningen eller ammunition af dårlig kvalitet – eller en kombination af de to teorier. Nogle måneder forinden var to lignende ulykker indtruffet på havnene i Oslo og Bergen. På grund af farligheden havde bystyret i Aarhus henstillet til tyskerne at benytte mere afsidesliggende steder til omlæsningen af ammunition. Ortskommandant von Bonin trak sagen i langdrag - inden han helt afviste ønsket.
Tyskerne ønskede hverken omtale eller nyheder om katastrofen. Besættelsesmagten indførte 5. juli censur om 4. juli katastrofen – men inden det skete, havde Aarhuus Stiftstidende (som var stavemåden dengang), og som ellers var eftermiddagsavis, udsendt en særudgave allerede om morgenen den 5. juli.
Avisomtalerne
For 15 øre i løssalg kunne aarhusianere under overskriften med dommedagsskrift læse om "Mange dræbte, hundreder såret ved katastrofen".
Og med knap så store typer: "Største ødelæggelser i Aarhus nogensinde. Store brande ved havnen efter eksplosionen. Knuste ruder overalt i byen."
Desuden nævnte avisen navnene på ni dræbte, der ved redaktionens slutning kl. 03 var identificeret - bl.a. den 12-årige. Avisen fortalte også, at der på hospitalet lå lig, som endnu ikke var identificeret, og fire lig, der ikke kunne identificeres.
Foruden disse 13, savnede man underretninger om 22 personer, hovedsageligt arbejdere fra havnen, hvis skæbne endnu var ukendt, men hvis lig man forventede at finde i ruinerne eller i havnebassinet. Blandt de savnede var også en 15-årig dreng, som ved middagstid var cyklet en tur på havnen - og aldrig blev set siden.
Særudgaven af avisen fortalte, at jorden omkring havnen rystede flere kilometer borte - helt til bl.a. Trige og Risskov, mens man i Femmøller hørte braget.
Faktisk flere brag:
"Voldsomme eksplosioner gennemrystede med få sekunders mellemrum hele Aarhus kl. 13.47. Røg slog i vejret over 10-meter bassinet i Sydhavnen, og et øjeblik efter haglede glødende, forvredne jernstykker og farlige projektiler ned over den centrale del af byen."
Det gik bl.a. ud over en tysk soldat, der gik tur i Ryesgade. Han blev ram nedfald og dræbt. De glødende fragmenter slog ned vidt omkring i havneområdet og antændte store brande:
"På katastrofestedet var næsten alt liv udslukket på mindre end et sekund, og arbejdere, som havde arbejdet i nærheden, lå sårede og lemlæstede på jorden eller i de brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse".
Op mod 20.000 ruder i Aarhus blev knust, og den ene væg på KFK’s silo var flået af, så det væltede ud med tørt foderstof, der også antændtes.
Pressecensur
Tyskerne talte aldrig om deres tab den 4. juli. Men Den Gamle By har skrevet, at de tyske tab begrænsede sig til fem dræbte og henved 40 sårede. De dræbte tyskere blev begravet i Frederikshavn.
Straffen til Aarhuus Stiftstidende for at have været hurtigere med nyhederne end tyskerne havde været med censuren, blev, at avisen slet ikke måtte udkomme en række dage senere i juli 1944.
På 80-årsdagen 4. juli 2024 skrev JP Aarhus:
”Trykbølgen væltede cyklister kilometer væk i den nordlige del af byen og ved Varna omkuld. Gående faldt om på fortovet, og foruden glasset regnede der granater, skarpe sprængstykker og havnens bundslam over byen.”
Storforbruger af Aarhus Havn
Århus Stiftstidende, skrev 4. juli 1994, at tyskerne var storbrugere af havnen i Aarhus, der siden 1943 havde været den vigtigste havn for udskibningen af tysk krigsmateriel til Norge. Alene i juli 1944 afgik 28 tyske skibe med 14.891 tyske soldater, 100 kvinder, 6.005 tons krigsmateriel, 16 tons proviant og et ukendt antal køretøjer med kurs mod Norge. Den anden vej kom 20.901 soldater, 2.267 heste, 385 tons krigsudrustning, 1.247 tons proviant og 3.989 tyske militærkøretøjer.
I samme artikel fortælles, at tyskerne på intet tidspunkt under besættelsen havde betalt havneafgift til Aarhus. Besættelsesmagten betalte heller aldrig for skaderne efter 4-juli-ulykken. 40 millioner i 1944-kroner – svarende til ca. 1 mia. nutidskroner (2024).
Ekstra hjælp og mindehøjtidelighed
Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde i Aarhus, hvor byråd vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1.000 kr. (i dag 25000 kr.), samtidig med, at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod byrådet på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i Aarhus Domkirke den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv ukendte i en fællesgrav på Vestre Kirkegård hvor der i dag er indrettet en mindelund.
